Skal du udskifte inventar eller lave en mindre renovering på et skoletoilet?

Udforsk vores inventar til det gode skoletoilet - selv med et lille budget, kan mindre forbedringer skabe en positiv effekt.

Baseret på 10 års erfaring, har vi udviklet og udvalgt produkter, som alle kan forbedre et skoletoilet. Vores produkter tager hensyn til børns adfærd, og de er designet til at løse nogle af de mest almindelige udfordringer, der forekommer på et skoletoilet. Vi bruger altid vores inventar i de toiletrum, som vi selv designer, men vores løsninger kan integreres i alle typer projekter. Ud fra dine behov og ønsker, giver vi dig gratis rådgivning om hvordan, du bedst integrerer vores inventar i dit projekt.

Dobbeltvask

Med vores dobbeltvask får du to håndvaske, sæbe, papir og skraldespand integreret i ét møbel.

  • Undgå vand, sæbe og papir på gulvet

  • Håndfri armaturer, både til batteri og fast tilslutning

  • Udformet i det slidstærke, hygiejniske og vedligeholdelsesvenlige materiale, Corian

  • Hærværkssikret

  • Indbygget skraldespand med stor kapacitet

Enkeltvask

Hvis du ikke kan undgå en vask i rummet, f.eks. på enkelt- eller handicap-toiletter, har vi den perfekte enkeltvask til formålet

  • Minimer vand og papir på gulvet

  • Håndfri armaturer, både til batteri og fast tilslutning

  • Udformet i det slidstærke, hygiejniske og vedligeholdelsesvenlige materiale, Corian

  • Hærværkssikret

Urinal

Vores specialdesignede væg-til-væg urinal er den bedste måde at afvikle tissetrafik på et drengetoilet, uden de mange ulemper ved et traditionelt urinal

  • Vores største anbefaling, når der skal designes flerkøns- eller drengetoiletter.

  • Vores erfaring er, at urinalet afvikler ca. samme trafik, som tre toiletkummer.

  • Ingen lugtgener og rengøringsvenligt design

  • Hærværkssikret

  • Urinalet erstatter en toiletkumme i et toiletrum med lås på døren, så man kan tisse uforstyrret

  • Lavet i det slidstærke, hygiejniske og vedligeholdelsesvenlige materiale, Corian

Toiletkummer

Til manges overraskelse, er der stor forskel på toiletkummer. Der er også stor forskel på, hvor rengøringsvenlige og hvor driftssikre toiletkummer er. Tilstoppede toiletter eller toiletter, der ikke er trukket ud, er desværre en del af dagligdagen, på de fleste danske skoletoiletter. Og det er desværre noget, som virkelig afholder mange børn fra at bruge toiletterne. Derfor er det enormt vigtigt at vælge den rigtige type toiletkumme på skoletoilettet.

  • Vi har 10 års erfaring med alle typer løsninger på markedet

  • Vi ved hvad der virker, og hvad der ikke virker

  • Baseret på alder, køn og behov kan vi anbefale den bedste løsning til jeres skoletoiletter

Gulve, lofter og vægge

Gulve, lofter og vægge er rammerne omkring et skoletoilet. Der er et stort slid og en stor belastning på fladerne. Der vil ske uheld, og fladerne skal kunne modstå det meste vandalisme. Derfor har vi udvalgt alle de løsninger, der kan holde til det daglige brugstryk.

  • Vi anbefaler og bruger kun overflader, der er rengøringsvenlige og robuste

  • Overflader skal altid nemt kunne repareres eller udbedres. På den måde fremstår skoletoilettet altid intakt, uanset rummets alder